En slave eller træl blev ikke betragtet som 
en person, men som en ting, der kunne kø-
bes og sælges. En tid var israelitterne sla-
ver i Egypten. I det gamle Israel fandtes 
også slaver. De var fremmede krigsfanger 
eller israelitter, der af økonomiske grunde 
måtte sælge sig selv som slaver. De sidste 
skulle frigives i jubelåret = hvert syvende 
år (3 Mos 25,39-43).
   I Romerriget var slaveriet forudsætnin-
gen for samfundets beståen. Slaverne ar-
bejdede i flåden, bjergværker, industri og 
landbrug. Det Nye Testamente forbyder ik-
ke slaveri. Også i kristne hjem var der sla-
ver, der opfordres til at adlyde deres her-
re, som til gengæld skal behandle slaven 
retfærdigt og mildt (Kol 3,22-4,1). Men af-
gørende er, at der ikke er forskel på træl 
eller fri i Guds øjne (Gal 3,28). Det er grun-
den til, at slaveriet langsomt forsvandt.